FAQ

SP: Hvordan sikrer jeg en god proces med en håndværker?

SV: Det første du kan gøre, er at have overvejet og gennemtænkt, hvad det er du vil have udført. Kræves der for eksempel en byggetilladelse? Kan der være andre bestemmelser, for eksempel i forbindelse med lokalplaner eller kommuneplaner, i forhold til hvad og hvor du må bygge eller renovere?

Når du har undersøgt opgavens omfang, er næste skridt at få beskrevet din opgave så godt som muligt. Vores tjeklister og vejledning fra vores bygningsingeniør gør at opgaven bliver konkretiseret, og dermed sikres, at dine ønsker bliver opfyldt, samt at vi bedre kan finde den/de mest relevante leverandører til opgaven.

Når du har sendt din opgave ind til HentTilbud, skal du være forberedt på, at du indenfor 48 timer vil blive ringet op af leverandørerne. Aftal herefter om leverandøren skal komme og kigge på opgaven, om der skal sendes tilbud eller noget helt tredje.

Skriv eventuelt aftaler og besigtigelses tidspunkter ned, så du hverken spilder din egen eller leverandørens tid. Notér også priser – husk at spørge om prisen er inklusiv eller eksklusiv moms.

Vær opmærksom på, at der er forskel på et overslag og et tilbud. Et overslag er kun en skøn over opgavens pris, og er derfor ikke bindende. Et tilbud derimod er bindende – sørg altid for at få tilbud på skrift.

Når tilbudet er godkendt, er det vigtigt, at du og leverandøren aftaler start- og sluttidspunkt for opgaven. På den måde undgår I uoverenstemmelser.

SP: Hvad betyder det for mig, at en håndværker er med i en Garantiordning?

SV: Kort fortalt er det din sikkerhed for, at du nemt kan anke sagen, hvis du ikke er tilfreds med resultatet.

Læs mere på disse sider:

Dansk Håndværk

Dansk Byggeri

Forbrugerrådet

SP: Er de håndværkere jeg bliver kontaktet af dygtige og reelle?

SV: Vi beder vores brugere om at bedømme de leverandører de vælger til at udføre deres opgave. Vi udelukker en virksomhed fra vores netværk, hvis vi konstaterer, at den ikke lever op til de forventninger, vi og vores opgavestillere har, dvs. at der klages over ydelsen generelt.
Vi håber derfor, at du vil svare på vores e-mail, som du modtager, når opgaver er udført. Her får du lejlighed til at beskrive din oplevelse af HentTilbud og leverandøren.

Det kan for visse opgavetyper være vigtigt i vurderingen af leverandørerne, om de er medlem af en garantiordning. De fleste af vores håndværksvirksomheder er medlem  af en garantiordning, og er dermed forpligtet til at overholde en række forskrifter på, hvordan et arbejde skal udføres. Det fremgår af en mail du modtager, om de  leverandører, der kontakter dig, er medlem af en garantiordning. Vi anbefaler at du selv sikrer dig at håndværkeren rent faktisk er garantidækket på det tidspunkt han afgiver sit tilbud.

SP: Hvordan kan HentTilbud være gratis for brugerne?

SV: Vores leverandører betaler for opgaver, og derved kan vi gøre servicen gratis for brugerne.

SP: Hvad gør jeg hvis jeg ikke er blevet kontaktet af nogle leverandører?

SV: Skulle det ske, at du ikke er blevet kontaktet af nogle leverandører indenfor 48 timer, skal du være velkommen til at tage kontakt til os på telefon 88 820 900 eller skrive en mail til os på info@HentTilbud.dk. Vi sørger derfor for, at rykke vores leverandører eller løse problemet på anden vis.

SP: Hvad gør jeg, hvis jeg ikke vil benytte mig af nogle af de leverandører, der har kontaktet mig?

SV: Ring til os på telefon 88 820 900 eller skriv en mail til os på info@HentTilbud.dk, så skal vi prøve at se om vi kan finde en eller flere andre leverandører, som kan hjælpe dig med din opgave.

SP: Er det sikkert at indtaste sine kontaktoplysninger?

SV: Du kan være helt rolig. Vi sender dine kontaktoplysninger videre til max 3 leverandører, og giver dem ikke videre til tredje mand.

SP: Hvad gør I, hvis I får en klage over en leverandør?

SV: Vi betragter enhver klage med stor seriøsitet. Vi kontakter leverandøren, og ved mere end én klage, vil vi tage en leverandørs medlemskab op til vurdering. Vi har heldigvis endnu ikke oplevet at måtte stoppe samarbejdet med en leverandør på grund af klager fra brugerne.

SP: Hvad gør jeg hvis en leverandør fra HentTilbud ikke udfører et ordentligt stykke arbejde?

SV: For at sikre os, at brugerne af HentTilbud er bedst muligt stillede, informerer vi om leverandørerne er medlem af en garantiordning. Du er altid bedre stillet, hvis du har lavet en skriftlig aftale med leverandøren (anbefales altid ved større opgaver). Vi vil altid meget gerne vide, hvis du er utilfreds med en leverandørs arbejde.

SP: Kan I give mig en liste over alle jeres leverandører, så jeg på den måde selv kan vælge, hvem jeg vil kontakte?

SV: Nej, ikke som udgangspunkt. Servicen består i, at vi kontakter leverandørerne og videreformidler din opgave til dem.

SP: Jeg har glemt hvilken leverandør, jeg har lavet en aftale med. Kan I hjælpe mig med at finde hans/hendes kontaktoplysninger?

SV: Ja, ring til os på 88 820 900 eller send en e-mail til info@HentTilbud.dk og vi vil oplyse dig hvilke leverandører, vi har sendt din opgave til.